Det går godt på Det Grønne Plus, og boligområdet begynder for alvor at tage form midt i Brande. Vi er stolte af resultatet. Selvom vi ikke er helt i mål endnu, kan man allerede nu se helheden og den røde tråd.
Fælleshuset bliver et naturligt samlingspunkt for beboerne og giver gode muligheder for både fællesskab, aktiviteter og afslapning. Her er blandt andet plads til fester og arrangementer, dame-, herre- og børneværelse, gæsteværelser, bibliotek, gymnastiksal, værksted og fitness. I wellnessområdet kan man desuden nyde kildekar, sauna og spabad. Alt dette koster kun 600 kr. for ejer om måneden og for lejer er det med i lejen, det kan ikke gøres billigere.
Der er kun få villarækkehuse tilbage samt enkelte lejligheder til leje i Atriumgården. Det tegner godt for et levende fællesskab.
Samtidig åbner vi nu for lejlighederne i Terrassehusene, hvor der både er mulighed for at leje og købe. Det er også stadig muligt at få en af de attraktive penthouselejligheder med en stor terrasse og en smuk udsigt.
Det Grønne Plus er et nyt boligområde med en attraktiv beliggenhed i Brande. Her er rammerne skabt til et hyggeligt hverdagsliv med gode faciliteter og plads til fællesskab.