Lokalplanen for boliger, Præstelunden 7330 Brande (Det Grønne Plus) er vedtaget pr. 29. marts 2023. Med denne har vi fået godkendt vores planer omkring byggeriet af de 163 boliger, hvor vi nu påbegynder projekteringen og totalentreprisen.
I Det Grønne Plus bygger vi boliger til alle, så både studerende, familier og ældre snart kan få et nyt fantastisk sted at bo i hjertet af Brande. Godkendelsen betyder, at alle vores planer om at gøre Det Grønne Plus et varieret, moderne og grønt boligområde med fokus på bæredygtighed hele vejen rundt, bliver en realitet indenfor den næste årrække.
For at bygge bro mellem historien, er vores fokus på at genbruge elementer fra præstelundskolen, som mange af os har rigtigt mange gode minder fra. Skolens historie vil altså blive videreført i Det Grønne Plus, hvor der blandt andet bliver bevaret gymnastiksalene, som vil blive en del af det nye fælleshus.’
Vi regner med, at fælleshuset er klar til fremvisning til september, hvor salget af boligerne begynder. Du kan også reservere din leje-lejlighed dette efterår, hvis ikke planerne udskydes.
Vi glæder os til fortsat at holde jer opdateret!
Læs artiklen omkring godkendelsen i Brandebladet: https://www.brandebladet.dk/det-gr%C3%B8nne-plus-fik-gr%C3%B8nt-lys