Mens mange unge teenagere har holdt sommerferie, har et hold unge drenge fra Brande IF hjulpet os med at rense over 5.000 mursten fra den gamle skole, som skal bruges videre i det nye byggeri. Bastian, Bastian og Jonathan skal på fodboldtur til Verona i Italien og har derfor valgt at hjælpe os med rensning af de gamle mursten for at tjene penge til turen.
Det har været oplagt for os, at støtte Brande IF med deres fodboldtur på samme tid med, at drengene kunne hjælpe os med en af de vigtigste opgaver i byggeriet af Det Grønne Plus. Rensningen af murstenene handler nemlig om at kunne bibeholde noget af sjælen fra den gamle skole og videreføre det i det nye byggeri.
Det er fantastisk at nogle af vores egne drenge fra Brande arbejder så flittigt i deres sommerferie for at hjælpe til, og så er vi modsat rigtigt glade for at kunne give tilbage ved at støtte deres tur til Italien. Velfortjent er det også efter alt det hårde arbejde – vi takker mange Brande IF og de unge drenge for den store hjælp indtil videre.
Se hele artiklen fra TV Midtvest her